Musée de Bastia
Vores vægdisplays på Musée de Bastia på Korsika
På den franske ø Korsika ligger det smukke Musée de Bastia, hvor kunstobjekter og kunsthåndværk gennem de sidste fem år har været udstillet i vægdisplays fra Solits. Endvidere anvender museet også vores podier og montrer. Hvordan løser vi opgaven med at levere og tranportere til øen og til museet? Hvordan oplever Musée de Bastia samarbejdet med Solits? Det vil vi gerne fortælle mere om.
Musée de Bastia er meget populært blandt turisterne, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Det tidligere Palais des Gouverneurs med de smukt renoverede sale byder på fascinerende samlinger, som giver stor indsigt i Bastias historie, kultur og mange traditioner. Derudover har museet også skiftende udstillinger om Korsika. Museet er beliggende i en vidunderlig have med lokale og eksotiske planter, og en fantastisk udsigt over havet og den gamle havn.
Besøg på Korsika
Vores salgsmanager Mirjam rejste som den første til Korsika i 2018. “På det tidspunkt var de første vægdisplays ankommet og delvist monteret på væggene”, fortæller Mirjam. “Det var spændende at se. Den årlige Festival Creazione fandt sted på samme tid, hvilket sørgede for hyggelig travlhed på og omkring museet.” Ejerne af Solits, Diego og Brenda, besøgte øen og museet i 2022. De betragter det som en stor ære at kunne bidrage til dette smukke museum.
De første vægdisplays
Musée de Bastia var Solits første kunde, som efterspurgte vægdisplays. Mirjam: “Efter den første produktionsrunde og levering var både museet og vi så begejstrede for produktet, at vi valgte at inkludere vægdisplays som en fast del af vores assortiment. Det har vist sig at være en succes. Vores vægdisplays hænger nu på museer, i butikker og stormagasiner i både ind- og udland.”
Podier og montrer
Vi har ikke kun leveret vægdisplays til Musée de Bastia. “I 2019, et år efter levering af de hængende vægdisplays, vendte museet tilbage med en forespørgsel om store podier med montrer i plexiglas. På nuværende tidspunkt har en del af museets samling været udstillet på vores podier i fire år."
Personlig levering
Det er en udfordrende opgave at levere produkter til udlandet. Mirjam fortæller: “For at sikre, at både vægdisplayene, podierne og montrerne ankom uskadte til Musée de Bastia, kørte vores chauffør hele vejen til Sydfrankrig og tog færgen til Korsika for personlig at levere produkterne.”
Samarbejdet
Hvordan oplever Musée de Bastia samarbejdet med Solits? Ariane Jurquet, museets indkøbschef, forklarer: “Montrerne er fremstillet til den permanente udstilling på museet, og bruges til at vise polykrommalede objekter i gips og træ, samt en samling med fokus på den Franske Revolution og kejserdømmet. Vi er yderst tilfredse med vores samarbejde med Solits. Virksomhedens medarbejdere har været lydhøre over for vores ønsker, og montrerne lever fuldt ud op til vores forventninger.”
Vægdisplays til udstillinger
Søger du vægdisplays til en udstilling, messe, museum eller galleri? Se assortimentet på vores webshop.