LOLA PÅ MUSEUM LOLLAND-FALSTER
Det har været en utrolig fornøjelse at kunne bidrage til udstillingen “Lola” på Museum Lolland-Falster. Udstillingen kaster lys over pigen Lola, der levede på Lolland for omkring 6000 år siden.
Da Museum Lolland-Falster bad om vores hjælp til at præsentere Lolas fascinerende historie ved hjælp af sorte podier og tilhørende montrer, var det indlysende for os at vi ville hjælpe med at løse denne opgave for at kunne formidle et fantastisk stykke Danmarkshistorie.
Udstillingspodierne er lavet med specialdesignet LED-belysning i montrerne og anvendes til at fremvise en enestående samling af arkæologiske fund fra stenalderen for museets besøgende. Objekterne er blevet fundet under arkæologiske udgravninger i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, som er danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. Fundene er unikke og kan kun opleves på Museum Lolland-Falster
Forespørgsel
Museum Lolland-Falster henvendte sig til os vedrørende:
- 30 individuelt tilpassede sorte podier efter mål
- Med tilhørende lufttætte og støvfri montrer
- Specialdesignet LED-belysning til montrerne
Fremstilling
De ældgamle fund er yderst skrøbelige, og det var afgørende at vælge et robust og lufttæt materiale for at forhindre beskadigelse og yderligere aldring af objekterne. Derfor besluttede vi os for at anvende sorte, matte akrylplader til montrernes indvendige bund, som samtidig også dækker de sorte MDF-podiers top. Vores akrylplader er fremstillet af 100% genanvendt materiale, hvilket sikrer, at hverken luft eller støv kan trænge ind i montrerne. Dette betyder, at objekterne i montrerne ikke kommer i kontakt med MDF-pladerne, som podierne er lavet af.
Produkter
- 30 individuelt tilpassede podier, sprøjtemalet med sort vandbaseret lak
- 30 tilhørende montrer
- Specialdesignet LED-belysning
Billedrettigheder: Museum Lolland-Falster